0
Kurv: 0,00 DKK
Indtast din søgning
 

Green Comfort sko - BioMechanic Energy Sole™

Green Comfort er et dansk sko-brand med hovedsæde i Randers. Deres mål er at udvikle den ultimative kombination af mode og komfort - og den perfekte sko! Firmaet er i konstant udvikling for at leve op til sin målsætning om moderigtige, bæredygtige og komfortable sko. Green Comfort har stort fokus på innovative produkter, komfortsåle og bæredygtige, behagelige materialer.
Kernen i Green Comforts produktprogram er deres verdenspatenterede BioMechanic Energy Sole™. Sålen er integreret eller lagt som løs sål i alle Green Comforts sko - både til herrer, damer og børn. Sålen er lavet af elastisk materiale med høj stødabsorbering og komfort. Den mister ikke elasticiteten med tiden og har derfor lang levetid, så du slipper for at købe nye indlægssåle.
Foden og benenes muskler beskyttes og aktiveres med EnergySole™, da stødabsorberingen er lagt så tæt på foden som muligt. Det øger også blodgennemstrømningen, og giver dig en mere naturlig gang. Den høje elasticitet betyder at din energi udnyttes bedre ved hvert skridt - resultatet er mindre træthed og færre skader.
Green Comfort har stort fokus på allround-komfort i hele skoen. Derfor er inder- og ydermateriale også lavet med fokus på komfort og flot design. Hvis der ikke anvendes skind til formateriale, bruger Green Comfort GreenTex™, der lever op til firmaets høje krav om komfort, renlighed og miljøvenlighed. Green Comfort anvender også højteknologiske vind- og vandafvisende materialer, der tillader foden at ånde, men holder fugt og kulde ude i det kølige danske klima.
Green Comfort har også fokus på bæredygtighed i deres materialebrug med bl.a. inderforet OnSteam®, der føles som læder, men kan transportere seks gange så meget fugt og absorberer fugten lynhurtigt, så fødderne er tørre og behagelige hele dagen gennem alle aktiviteter. Desuden er OnSteam® antibakterielt og holder sig blødt og behageligt uden at krakelere som læder kan gøre med tiden. Materialet er kromfrit og produceret uden negativ effekt på CO2 balancen.
Green Comforts vision er fodtøj, hvor du kan bevæge dig så naturligt som muligt - uden at gå på kompromis mellem mode og komfort!